HØRNING BRIDGE KLUB

Stor tak til

Middelfart Sparekasse

som har doneret 10.000 kr.

til

Hørning Bridge Klub

Middelfart Sparekasse støtter lokalområdet

I Middelfart Sparekasse lægger man vægt på, at en del af de penge, der tjenes lokalt, skal forblive i lokalområdet i og omkring Hørning. Derfor støtter man områdets sports- og kulturliv.

Middelfart Sparekasse har oprettet en Fællesskabspulje, der på landsplan uddeler 1,5 millioner kroner til lokale foreninger.

Hver af landets 15 afdelinger uddeler 100.000 kroner til lokale foreninger, der gør en forskel for fællesskabet i lokalområdet. 



Vi mangler tilsyneladende 2 par til vore bridgehold,
Tænk over det, hvis du har interesse i at spille bridge både som øvet og begynder!!!
Det vil formanden eller andre i bestyrelsen kunne fortælle dig mere uddybende om!
Vi startede den 3. september 2025.

Fakta om bridge

Kortspil er mindst 3000 år gammelt. Kontraktbridgen er fra 1925. Spillet blev opfundet af amerikaneren Vanderbilt på et krydstogt. Bridge er siden blevet kaldt det mest geniale spil, menneskehjernen har udtænkt. Den enorme popularitet kan til dels tilskrives det brede spektrum af menneskelige egenskaber, spillet udfordrer: Fantasi, logisk sans, etik, psykologi, samarbejdsevne, selvdisciplin og så videre. Men også de astronomiske muligheder i spillet er fascinerende: Kortene kan fordeles på 1 milliard x 1 milliard x 20 milliarder måder til de fire spillere! Ingen bliver nogensinde udlært!

Hørning Bridge Klub

blev stiftet d. 7 juni 2006.

Klubbens ide er at etablere bridge i Hørning for alle, og kontingentet for en hel sæson kan holdes nede på 400,00 kr. pr. medlem.

Der spilles onsdag aften 18:30 – 22:30 i Præstehaven’s Cafeteria

Klubbens bridgeturneringer afvikles som i andre mindre bridgeklubber. Vi starter med at blande kortene.
For at tilgodese det sociale aspekt i klubbens virke, indlægges en kaffepause på et passende
tidspunkt, hvor man så får lejlighed til at sludre med sine modspillere.
Efter sidste spil udregner bestyrelsen aftenens resultat, og en stor del af deltagerne bliver i lokalet, rydder op og samles sluttelig omkring et par spilleborde, mens der ventes på resultatet, som kan ses næste dag på klubbens hjemmeside.
Efter sidste spil hjælper vi hinanden med oprydning.

Vi kan tage nye spillere ind i løbet af sæsonen, hvis der er plads.

www.h-bridge.dk

Dette er Hørning Bridge Klubs hjemmesideadresse, og der kan du finde alle relevante oplysninger om klubben og bridgeturneringerne.