HØRNING BRIDGE KLUB

Bridge og Etikette

(Nedenstående er en kopi hentet hos Dansk Bridge Forbund …………………………………………………………………………… og ikke Emma Gad 🙂 )

  1. Opførsel:
    Du bør hilse på dine modstandere, når du kommer til et bord, samt
    sige tak for spillet, når du forlader bordet.
  2. Pligt:
    Du har pligt til
    at se efter, om du sidder rigtigt
    at se efter, om du spiller de rigtige kort
    at tælle dine kort, før du ser dem
  3. Pokeransigt:
    Du må ikke vise eller kommentere, at en melding, et udspil eller et
    til spil ikke passer dig.
  4. Oplysninger fra modparten:
    Spørg modparten om meldinger, du ikke forstår, men undlad at
    spørge, hvis du ikke har brug for svaret.
    Du har ret til at spørge
    når du skal melde
    når der er spillet fordækt ud
    når du skal spille ud eller til et stik
  5. Oplysninger til modparten:
    Modstanderne har ret til at få forklaret en melding, hvis de ønsker
    det. Forklaringen skal være fyldestgørende. Makker har pligt til at
    korrigere før udspil, hvis forklaringen er forkert.
  6. Oplysning til makker:
    Undgå så vidt muligt tøven i meldinger. Hvis du tøver, og
    derefter passer, begrænser du makkers meldemuligheder, og
    makker bør derfor oftest melde pas.
  7. Tøven i meldingerne:
    At benytte sig af makkers tøven, bl. a. ved at melde på makkers kort
    frem for egne kort, er brud på etikken.
  8. Konventioner:
    Aftaler makkerparret imellem, der fraviger fra systemet og de
    normalt anvendte konventioner, skal oplyses til modstanderne.
  9. Meldinger:
    Meld nogenlunde i samme tempo. Et hurtigt pas siger til makker:
    ”Jeg har ikke noget.”
    Du skal bestemme dig for, hvad du vil melde, inden du berører
    meldekortene.
    Meldekortene må ikke pakkes sammen, før der er spillet ud
  10. Under meldeforløbet:
    Du må ikke pakke kortene sammen, før meldeforløbet er slut, og
    dermed markere overfor makker, at ”Nu skal vi ikke højere.”
  11. Under spillet
    Du må ikke tage et kort frem, før det er din tur til at lægge til. Når
    du skal spille ud eller til, så bestem dig, inden du trækker et kort.
    Makker må gerne spørge, om makker ikke har flere i farven, når
    der ikke bekendes.
  12. Tøven i spillet:
    Tøven uden grund i til spil er groft brud på etiketten (singleton,
    lutter små kort i farven m.v.).
  13. Efter spillet:
    Du må ikke pakke stikkene sammen, før der er enighed om antallet.
  14. Den blinde:
    Den blinde må ikke
    røre bordets kort, før der bliver bedt om det
    ved minespil eller håndbevægelse prøve at vejlede spilfører
    kommentere spillet eller spørge om meldeforløb, endsige at
    gøre opmærksom på, at en farve er rejst
  15. Den blindes ret:
    Den blinde har ret – men ikke pligt – til
    at afværge etablering af kulørsvigt – når det gælder
    spilfører, men ikke når det gælder modspiller
    at søge at forhindre uregelmæssigheder hos spilfører
    at søge at forhindre udspil fra forkert hånd
  16. Spil efter ur: Vi begrænser tiden, man må bruge på en runde.
    Når tidtageren meddeler “5 minutter”, skal man være i gang med at SPILLE sidste spil,
    dvs. at meldeforløbet er afsluttet, og første kort er spillet ud.
    Hvis det ikke er tilfældet, skal kortene pakkes sammen, og på resultatsedlen skrives “Ikke spillet”.
    Begge par får en score på “middel”
  17. Tilkaldelse af turneringsleder:
    Kald altid på turneringslederen ved alle uregelmæssigheder.
    Turneringslederen er til for at træffe beslutning om reglernes
    overholdelse
    Hvis alle i klubben følger disse etiske regler, fremmes et godt sammenhold
    og en god sportsånd.
Hørning Bridge Klub

anbefaler alle at læse og følge disse regler under bridgeturneringerne.