
Pointtildeling i regnskabet
For hvert stik, spilfører indkasserer (fra og med det 7. stik), hvis kontrakten er opfyldt, opnås flg. score:
- Minor: 20 point
- Major: 30 point
- UT: 40 point for det første stik, derefter 30 point for hvert af de efterfølgende.
Opgørelsen af regnskabet er afhængig af, om man er udenfor eller i zonen. (tallene i parentes angiver pointene i zonen):
- Delkontrakt: 50 (50) point
- Udgang: 300 (500) point
- Lilleslem: 800 (1250) point
- Storeslem: 1300 (2000) point
Den samlede score for en kontrakt er summen af stik- og kontraktpointene. Fx giver kontrakten 3 ruder med 9 stik (der netop opfylder kontrakten) 3*20 + 50 points, i alt 110 points, mens kontrakten 6 hjerter i zonen med 13 stik (1 stik mere end meldt): 7 * 30 point + 1250 point, i alt 1460 point.
Hvis kontrakten ikke opnås
er straffen for undertræk (populært kaldet beter) i udoblede kontrakter altid 50 regnskabspoints pr. undertræk uden for zonen og 100 pr. undertræk i zonen. Doblede og redoblede kontrakter beregnes ud fra en progressiv skala. (Se bag på meldekortet)