
Vedtægter for Hørning Bridgeklub
Vedtaget på generalforsamlingen 24. april 2024.
§ 1 Navn:
Klubbens navn er Hørning Bridge Klub. Klubben er stiftet 7. juni 2006.
§ 2 Formål:
Klubbens formål er at samle interesserede bridgespillere til regelmæssige spilletidspunkter.
§ 3 Organisatorisk tilknytning:
Klubben er selvstyrende og uafhængig af andre bridgeklubber eller organisationer.
§ 4 Ledelse:
Klubben ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gangen. På skift vælges 2 eller 3 bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær samt
turneringsleder.
I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Ved et bestyrelsesmedlems forfald indtræder suppleanten i bestyrelsen for resten af valgperioden.
§ 5 Turneringsledelse:
Bestyrelsen tilrettelægger og leder turneringerne.
§ 6 Regnskabsår:
Klubbens regnskabsår er 1. marts – 28/29. februar.
§ 7 Generalforsamling:
Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år på klubbens sidste spilleaften.
Dagsordenen til ordinær generalforsamling:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Aflæggelse af årsregnskabet
4. Valg af bestyrelsesmedlemmer
5. Valg af suppleant til bestyrelsen
6. Valg af revisor
7. Valg af revisorsuppleant
8. Kontingent
9. Indkomne forslag
10. Eventuelt
Generalforsamlingen skal indvarsles senest 14 dage før afholdelsen.
Forslag, der ønskes behandlet, skal indsendes skriftligt til formanden senest 7 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Den ordinære generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer, og alle punkter på dagsordenen afgøres ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed bortfalder forslaget.
Undtaget herfra er dog forslag til vedtægtsændringer, som kun kan vedtages med 2/3’s majoritet af de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer, samt forslag om klubbens opløsning, som kun kan vedtages med 2/3’s majoritet af samtlige klubbens medlemmer.
Såfremt et forslag om klubbens opløsning opnår tilslutning af 2/3 af de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer, men ikke 2/3 tilslutning af samtlige medlemmer, indkaldes med mindst 7 dages varsel til en ny generalforsamling, hvor forslaget da – uanset antallet af mødte medlemmer – kan vedtages med 2/3’s majoritet af de på den ekstraordinære generalforsamling fremmødte medlemmer.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, såfremt bestyrelsen finder det påkrævet, eller inden 1 måned efter at mindst 1/3 af klubbens medlemmer skriftligt har fremsat ønske herom. Begrundelse for ønsket om en ekstraordinær generalforsamling fremsendes samtidig, samt hertil hørende med eventuelle forslag.
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske med mindst 14 dages varsel med angivelse af dagsorden og eventuelle forslag.
§ 8 Kontingent:
Klubkontingentet foreslås af bestyrelsen og fastsættes af generalforsamlingen.
§ 9 Opløsning:
I tilfælde af klubbens opløsning overgår en eventuel formue til et velgørende formål i Hørning efter bestyrelsens beslutning.